Profile index

05-09-2010 17:57:37


Menu
Aktuelt Dagspressen
Artikler om gulve
Diverse
Guidenyt
Gulvinformation
Håndværkerguide
Idéer
Konkurrence
Køb/Salg
Læsertilbud
Spørgsmål og svar om gulve
Tag hånd om dine gulve
Tips om gulve
Webshop - Gulve


Leverandører
Brochurerservice
Leverandørguide
Nyheder fra annoncører


3gulvtilbud.dk

Diverse
LÆGGEVEJLEDNING FOR TRÆGULVE
Læggevejledning for lamelparket/-plank limfri profil

Lamelparket 14,5 mm. og lamelplank 14,5 mm. limfri profil med eller uden gummilister.
Værktøj: Hammer, slagklods, sav, vinkel, tommestok, slagjern, snor og 10 mm. afstandsklodser.

Planker med fejl frasorteres inden lægning.

Underlag
Underlaget kan være gulvplader, hårde isoleringsplader, eksisterende trægulv eller afrettet beton, som overholder planhedskravet på +/- 2 mm. målt over en retholdt afstand på 2 meter. se. evt. City-gulve.dk
Før start
Arbejde med vandholdige produkter skal være afsluttet, og rummet skal være opvarmet til dets normale temperatur. Gulvet akklimatiseres - i uåbnet originalindpakning - i rummet, hvor det skal lægges i minimum 48 timer før lægning.

Indeklima
Ved monteringen skal temperaturen ligge mellem 18-25°C og en relativ luftfugtighed mellem 35-65%.

Før påbegyndelse af arbejdet udlægges trinlydsdæmpende gulvunderlag. Hvis underlaget er terrændæk af beton, beton eller leca etagedæk, samt hvor der er mistanke om mulighed for opstigende fugt, anvendes trinlydsdæmpende gulvunderlag med fugtspærre. Dog må der aldrig anvendes fugtspærre ovenpå trægulve. Der anvendes altid dampspærre på beton med gulvvarme.

Gulvvarme
Det kan udmærket lade sig gøre at udføre trægulve med gulvvarme. Der er imidlertid en række forhold, som skal være opfyldt for at sikre, at trægulvet ikke tager skade på grund af gulvvarmen.

Krav til varmesystem
Varmesystemet skal fordele varmen jævnt over hele gulvfladen. Overfladetemperaturen på gulvets overside må højst være 27°C.

Elvarmeanlæg skal termostatstyres med følere under trægulvet, som afbryder opvarmningen ved maks. 27°C. Varmesystem samt tykkelse af eventuelt indbygningslag dimensioneres af gulvvarmeleverandøren.

Vandbaserede systemer trykprøves, før gulvet lægges. Elvarme skal tilsluttes af en autoriseret el-installatør.

Man må forvente, at der i fyringssæsonen vil kunne opstå større fuger end normalt for et trægulv.

Krav til drift
Gulvvarmen skal reguleres langsomt op og ned, da pludselige temperatursvingninger kan føre til sprækker eller kastninger i trægulvet. Opvarmningen fra kold tilstand til normal driftstemperatur bør tage 2-3 døgn.

Samling
Husk alle trægulve monteres altid i forbandt. Lamelparket med ny samlingsprofil giver mulighed for at lægge et kvalitetsgulv med enkle håndteringsvenlige samlinger, hvor det er vanskeligt at begå fejl. Dermed sikres et perfekt færdigt resultat.

Lamelparket lægges som svømmende gulv, hvor den nyudviklede speciale samleprofil på not og fer sikrer, at de enkelte gulvbrædder forbliver sammen med tætte samlinger, når de først er blevet lagt og slået sammen.

Da samleprofilet gør, at gulvbrædderne forbliver sammen, er det i private boliger valgfrit, om man ønsker at lime not og fer som ved traditionelle svømmende gulve eller ej. I samlingslokaler og erhvervslokaler skal gulvet limes grundet den større belastning gulvet udsættes for.

Samleprofilets primære funktion er ikke at muliggøre en limfri samling men at tilsikre perfekte samlinger, der bliver sammen, og dermed gør det lettere at lægge gulvet.

Dilatationsfuger
I rum over 8 m. (målt på tværs af plankerne) eller over 100 m2 bør der udføres dilatationsfuger i hele gulvets længde. Ved gulvlængder over 40 m. bør der udføres dilatationsfuge på tværs af plankerne. Ved montering gennem dører eller smalle åbninger bør der altid etableres dilatationsfuger. Hvor tunge genstande såsom brændeovne, kogeøer o.l. kan tænkes at fastlåse det svømmende gulv, bør der etableres dilatationsfuger.

Gummiliste
Skal gulvet monteres som skibsgulv med gummiliste, vil man normalt tilstræbe, at de yderste fuger kommer til at ligge med samme afstand til væggen i begge sider af rummet. Udmål hvor mange hele planker der kan ligge på tværs af rummet. Den resterende afstand deles med 2, og man får herved bredden på første og sidste planke. Er bredden under et ½ bræt, rykkes alle planker en ½ bredde, således at første og sidste planke bliver over en ½ plankebredde. Når første række planker er monteret, presses gummilisten på plads i notsporet, inden næste række planker monteres. Pas på med ikke at strække gummilisten, da den altid går tilbage til oprindelig størrelse. Herefter fortsættes med skiftevis at montere en række planker og en gummiliste.

Lægning
Første række gulvbrædder lægges med 10 mm. luft. Brug afstandsklodser med notsiden mod væggen i rummets længste side. Over enderne og ved evt. rørgennemføringer holdes der også 10 mm. luft for at give gulvet plads til at bevæge sig afhængigt af rummets luftfugtighed.

Evt. tiloversbleven del af sidste bræt i forrige række bruges til at starte næste række med. Endestød forskydes minimum 30 cm. Pas på, at der ikke ubevidst kommer til at fremstå en form for mønster i gulvet.

Not-siden på næste bræt placeres tæt op mod feren på første række. Brættet slås nu på plads med en slagsklods med håndtag. Der må ikke slås direkte på brættet med en hammer. Husk afstandsklods over enden.

Når samlingen er tæt, giver brættet en "klik" lyd.

Nr. 2 bræt i rækken lægges på flg. måde. Endesamlingen glides sammen til not og fer, så langsiderne af brædderne ligger mod hinanden.

Figur 3: Med slagklods slås brættet sammen, så not og fer griber fat i hinanden. Der vil herefter være et lille mellemrum mellem de to brædder.

Figur 4- 6: Slå nu brædderne helt sammen med slagklodsen ved i en vinkel at slå denne ind mod brættets fer (fig. 4). Start med at slå i den modsatte ende af, hvor endestødende er samlet.



Figur 7: For at montere den sidste række brædder anvendes et slagjern. For at lette sammendrivningen anbefales det at slibe let med sandpapir på næstsidste bræts fer og i sidste bræts not og her påføre en limstreng i notens over og underside for fiksere den sidste række.



Efter Lægning
Trægulve trives som mennesker bedst ved en relativ luftfugtighed på 45-55% RF og en temperatur på 17-25°C. For at undgå opbuling eller for store revner i trægulvet bør den fremtidige luftfugtighed ligge mellem 35-70% RF. Anskaf eventuelt et hygrometer. Sørg for tilstrækkelig udluftning – gerne 10 min. med fuldt gennemtræk 2 gange i døgnet. Sæt skåle med vand på radiatorerne, når luftfugtigheden falder. Masser af grønne planter er også med til at regulere luftfugtigheden. I perioder med indendørs luftfugtighed over 70% RF (forekommer typisk fra august til oktober) kan man ved at hæve indetemperaturen og undgå åbne vinduer om natten mindske spændinger i trægulvet. Et trægulv er først endeligt akklimatiseret efter et års tid. Ved oliebehandlede gulve kan det være en fordel at give 1 gang plejeolie inden ibrugtagning.
Drift
Kurt Gulvmand anbefaler, at der anvendes TT Woodcare produkter til rengøring og vedligeholdelse af vore gulve. Følg pågældende leverandørs anvisninger. www.danskgulvcenter.dk



 » Propper til trægulve

 » Sandpapir til gulvafslibning


Læggevejledning for lamelparket/-plank limprofil

Massivt plankegulv, lamelparket/-plank 22 mm. med eller uden gummifuge (gummifuge kun til massiv, gummiliste kun til lamel).

Planker med fejl frasorteres inden lægning. Husk: Massive plankegulve, der leveres ubehandlet, skal afslibes og overfladebehandles efter montering. Spørg City-gulve.dk

Før opstart
Alt arbejde med vandholdige produkter skal være afsluttet, og rummet skal være opvarmet til dets normale temperatur. Gulvbrædderne skal akklimatiseres - i uåbnet originalemballage - i rummet, hvor de skal lægges i minimum 48 timer før nedlægning.

Indeklima
Ved monteringen skal temperaturen ligge mellem 18-25°C og en relativ luftfugtighed mellem 35-65%.

Gulvet kan lægges på strøer (anbefales laminerede), bjælker, gulvplader eller eksisterende gulvbrædder. Hvis underlaget er terrændæk af beton, Leca eller beton etagedæk, eller hvis der er mistanke om mulighed for opstigende fugt, anvendes en fugtspærre i form af 0,20 mm. plastfolie, der udlægges under strøkonstruktionen. Der må aldrig anvendes fugtspærre ovenpå træunderlag. Hvis gulvet skal lægges direkte ovenpå træunderlag, anvendes gulvpap 500 g. som underlag.

Er der tale om en strøkonstruktion, anbefales det at montere en selvklæbende strøstrimmel ovenpå strøerne for at dæmpe knirkelyde m.v.

Gulvvarme
Det kan udmærket lade sig gøre at udføre trægulve med gulvvarme. Der er imidlertid en række forhold, som skal være opfyldt for at sikre, at trægulvet ikke tager skade på grund af gulvvarmen.

Krav til varmesystem
Varmesystemet skal fordele varmen jævnt over hele gulvfladen. Overfladetemperaturen på gulvets overside må højst være 27°C.

Elvarmeanlæg skal termostatstyres med følere under trægulvet, som afbryder opvarmningen ved maks. 27°C. Varmesystem samt tykkelse af eventuelt indbygningslag dimensioneres af gulvvarmeleverandøren. Vandbaserede systemer trykprøves, før gulvet lægges. Elvarme skal tilsluttes af en autoriseret el-installatør.

Man må forvente, at der i fyringssæsonen vil kunne opstå større fuger end normalt for et trægulv. Inden monteringen sænkes temperaturen til 20 grader.

Krav til drift
Gulvvarmen skal reguleres langsomt op og ned, da pludselige temperatursvingninger kan føre til sprækker eller kastninger i trægulvet. Opvarmningen fra kold tilstand til normal driftstemperatur bør tage 2-3 døgn.

Strøafstand Parket Massiv
Bolig
50 cm.
60 cm.
Let erhverv
40 cm.
50 cm.
Forsamlingslokaler
35 cm.
40 cm.
Montage
4,2 x 55 mm. montaflexskruer eller 2 1/2 tomme T-søm som Paslode GIF 92 eller tilsvarende


Strøplacering



Bemærk den ekstra strø langs vægge og den skiftevis forskudte opklodsning under strøer.

Langs alle vægge monteres med en halv strøafstand. Opklodsningerne bør lægges forskudt. For almindelig bolig gælder at ved strøafstande under 50 cm. cc. kan mellemstrøerne undværes.

Fastgørelse
Gulvplankerne skrues fordækt med montageskruer, som er selvskærende og selvforsænkende (f.eks. Montaflex) i dimensionen 4,2 x 55 mm. Der skal forbores, og skruen monteres skråtstillet 45 grader ved feren. Ved lægning på plader lagt på strøer eller bjælker skal der skrues over strøer/bjælker.

Lægning
Sorter og vælg gulvbrædder fra hele sendingen for at få et jævnt og ensartet spil brædderne imellem i det færdige gulv. Husk alle trægulve monteres altid i forbandt.

På store gulvflader - dvs. gulve over 100 m2 eller ved rumbredder over 8 m. - bør der indbygges dilatationsfuger. Minimum afstand til væg, rør, fodlister og anden bygningsmateriel skal være 15 mm. for massive trægulve. For lamelopbyggede trægulve skal afstanden være 10 mm. For at overholde 10-brædtsmålet anvendes de medsendte afstandsklinger på 0,3 mm, mellem plankerne. Dog undtaget merbau, teak og alle typer 22 mm lamelopbyggede gulve.

Til sammendrivning kan med fordel anvendes en slagklods. Dog skal man være opmærksom på, at der i visse tilfælde kan kræves en vis kraft ved samling af brede massive planker, hvorfor man her monterer en klods til underlaget, og ved hjælp af kiler driver plankerne sammen. Kiling foregår ved, at en klods skrues fast til underlaget i passende afstand ud for det sted, hvor krumningen er størst. Der anvendes 2 kiler forskudt, anbragt med de spidse ender over for hinanden. Den ene kile skal være forsynet med not, så den griber ind over brættets fer. Der findes diverse specialværktøjer - f.eks. båndstrammere, plankevridere m.v., som kan anvendes ved sammendrivning af gulvplanker. M.h.t. endesamlinger/endestød anbefales min. 30 cm. afstand mellem stød, og der må ikke forekomme flere stødsamlinger ved siden af hinanden inden for samme strømellemrum. Plankerne kan lægges med flyvestød.

Læggevejledning
Fugtspærre og strøstrimmel: Evt. fugtspærre udlægges. På strøer eller bjælker anvendes strøstrimmel til at dæmpe knirkelyd mv.

Multi gulvunderlag: På gulvpladeunderlag udlægges Danwo multi gulvunderlag.

Gulvplader på strøer/bjælker: Plankegulve skal skrues over strøer/bjælker, der derfor opmærkes på gulvpladeunderlaget.

Første planke: Første planke, der skal være ret, lægges med notsiden mod den længste væg. Yderste planke mod væggen skal stødes over strø/bjælke. Før fastgørelsen lægges afstandsklodser i klemme mellem planke og væg. Hver planke fastgøres inden næste planke lægges.

Rækkeafslutning: Planken endevendes og lægges med endefer mod afstandsklods. Afkortning vinkles over, og planken vendes igen, så den savskårne ende vender mod væg.

Samling af endestød: Plankerne limes i stødene og presses på plads. Overskydende lim tørres straks af. Lim aldrig på langsider. Første og sidste række stød skal samles over strøer/bjælker.

Justering: Kontrollér med en snor, at 1. række ligger lige. Gentag kontrollen for hver femte række. Evt. justering fordeles over flere rækker.

Fastgørelse: Planker under 190 mm. bredde og laminerede planker skrues fordækt i feren. Planker af hårdttræ forbores med 4,5 mm. bor og skrues. Langs væggen fæstnes første planke fra oven 25 mm. fra kanten. Planker over 190 mm. bredde fastgøres fra oven og proppes.

Sidste planke
Tilskær med nøjagtig afstand til væg, og fastgør planken fra oven ca. 25 mm. fra væg. Husk at fjerne afstandsklodserne.

Sidste planke
Er den sidste planke meget smal, kan den med fordel limes i noten og lægges sammen med næstsidste planke før lægning.

Rør
Bor et hul 20-30 mm. større end rørets diameter. Sav skråt og i smig ind til det borede hul. Læg planken og lim det afsavede stykke på plads.

Skruning fra oven
Med kridtsnor afmærkes strøernes placering. Der forbores med 4,5 mm. bor og bores ud til propper med 15 mm. propbor. På pladeunderlag på strøer/bjælker skal der skrues over strøerne/bjælkerne.

Propning
Propperne limes hele vejen rundt og slås helt i bund. Propenderne slibes af ved den afsluttende slibning. Undgå udtørring af propperne før brug.

Fugning, forberedelse
Der afdækkes med malertape langs noten. Evt. fjernes støv, og noten primes på siderne for at sikre god vedhæftning. Før priming affedtes træet med acertone. Dette er især vigtigt ved meget olieholdige træsorter som f.eks teak. Montér slip-tape i bunden af noten, da fugemassen ikke må hæfte her.

Fugning
Noten fyldes med skibsfuge. Overskydende fugemasse trykkes/klemmes omhyggeligt ned i noten, og resten skrabes af. Herefter skal afdækningen fjernes. Hvis der spildes fugemasse på plankerne, fjernes den ved den efterfølgende afslibning. Man kan med fordel grovslibe gulvet, før det fuges, så man undgår at flosse fugerne. se www.city-gulve.dk

Afslibning
Afslibning må tidligst foretages, når fugemassen er afhærdet (efter 2 døgn), men bør vente så længe som muligt. Hvis det er muligt, bør der gå længere tid - gerne 7 døgn. Herefter er gulvet klar til overfladebehandling.

Efter lægning
Trægulve trives som mennesker bedst ved en relativ luftfugtighed på 45-55% RF og en temperatur på 17-25°C. For at undgå opbuling eller for store revner i trægulvet bør den fremtidige luftfugtighed ligge mellem 35-70% RF. Anskaf eventuelt et hygrometer. Sørg for tilstrækkelig udluftning – gerne 10 min. med fuldt gennemtræk 2 gange i døgnet. Sæt skåle med vand på radiatorerne, når luftfugtigheden falder. Masser af grønne planter er også med til at regulere luftfugtigheden. I perioder med indendørs luftfugtighed over 70% RF (forekommer typisk fra august til oktober) kan man ved at hæve indetemperaturen og undgå åbne vinduer om natten mindske spændinger i trægulvet. Et trægulv er først endeligt akklimatiseret efter et års tid. Vedligeholdelse af trægulve bør starte dag 1. Derfor bør man for oliebehandlede gulve give 1 gang plejeolie/plejepasta inden ibrugtagning, og for lakerede gulve, 1 gang lakpleje inden ibrugtagning. Kurt Gulvmand anbefaler, at der anvendes Trip Trap sæber og plejemidler til vedligeholdelse.


Læggevejledning til terassebrædder

Underfladen skal være stabil, hård og jævn. Se vejledning i billeder.

Jord: Forbered et kompakt og jævnt lag af sand eller grus. For at undgå, at ukrudtet kommer op gennem terrassebrædderne, kan der udlægges plastik ovenpå jorden.

Cement: Det sker, at terrassebrædderne når de bliver udsat for regn og dårlige vejrforhold, at farven smitter af på underlaget, indtil der ikke er mere overskydende farve i brædderne. Det er muligt for det nylagte cement at absorbere farven. Derfor bør dette tildækkes, så det bliver skånet for misfarvninger.

Som underlag anbefales strøer i samme materiale. Strøerne skal lægges på et ikke-absorberende materiale for at undgå forrådnelse. Strøerne skal ligeledes være af samme hårde kvalitet, da de skal kunne modstå al slags vind og vejr. Det er vigtigt, at strøerne bliver placeret korrekt, hvilket afhænger af terrassebræddernes størrelse. (se figur). 8-10 mm. afstand mellem brædderne overalt anbefales, for at vandet kan løbe væk.

Nedlægningen kan ske enten med den rillede skridsikre overflade som overside eller med den glatte side som overside – eller i en kombination. Anvendes den glatte side som overside, må det forventes, at en hel eller delvis efterpudsning kan være nødvendig.

Langs kanten af terrassen bør der være ca. 5-10 mm. afstand til væg i tilfælde af, at træet udvider sig.

Brædderne fastgøres med 2 stk. 5x50 mm. rustfri skruer pr. understøtning eller 2 stk. 60 mm. rustfri søm, forinden forbores og forsænkes. Hvis man ønsker at undgå synlige befæstigelser, kan det anbefales at benytte propper, som kan fremstilles i samme materiale.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]

Debatforum
Brevkasse om gulve
Debat om gulve
Spørgsmål om gulve


Chat om gulve
Åben chat om gulve!


Info
Hotline
Kontakt
Login
Profil

City Gulve
Dansk Gulvcenter
Kurt Gulvmand
Tarkett
TripTrap

Gulvportalen • Fasanlunden 74 • 4970 Rødby • Tlf. 36987700 • Fax 36987701 • E-mail: annonce@gulvportalen.dk